Når du køber killing hos os

vil vi gøre alt, hvad vi kan for at aflevere en lækker, sund, velsocialiseret killing med et dejligt temperament til dig.



Først og fremmest afhænger det af valget af forældredyr, men den måde killingerne vokser op og bliver præget på har også meget at sige. Nedenfor er forsøgt skitseret, hvordan vores killinger vokser op.




Hos os har/er den


  • Fået ro sammen med sin mor de første 3 uger i sit liv


  • Fået en kærlig opvækst, er vænnet til at blive holdt og rørt ved dagligt samt at få klippet negle, tjekket tænder og ører osv.


  • Været ude at køre i bil flere gange og ikke kun frem og tilbage fra dyrlægen


  • Vant til hverdagens mange lyde så som; støvsuger, vaskemaskine, gryder og pander, radio-/TV - herunder lyde fra fyrværkeri og andet larm


  • Blevet udsat for forskellige udfordringer/legetøj, som vi fx lægger ind til dem i kravlegården


  • Mødt forskellige mennesker, heriblandt børn


  • Vokset op med vores andre katte


  • Været hos en kiropraktor til tjek i 10-12 ugers alderen


  • Besøgt en lille gruppe børn i en børnehave, ligeledes i 10-12 ugers alderen




Hos dyrlægen er den


  • Vaccineret cirka 11 og 15 uger gammel


  • Sundhedstjekket - dyrlægen laver en sundhedsbog, hvor fx vaccinationer og anmærkninger bliver anført


  • Chippet og evt. øretatoveret, hvis du ønsker dette


  • Neutraliseret inden afrejse


  • Behandlet med ormekur efter aftale med dyrlægen


  • Tilmeldt Dansk Katteregister




Dette følger med fra os


  • Købskontrakt fra Felis Danica underskrevet af begge parter


  • Felis Danica stamtavle, som du får med den dag killingen flytter


  • Sundhedsbog fra dyrlægen


  • Lidt legetøj og mad til den første tid


  • En lille pude/tæppe der f.eks. kan bruges i en transportkasse og som lugter af "hjem"


  • 1 års medlemskab af Européklubben, hvis dette har interesse


  • 1 års medlemskab af JYRAK, hvis dette har interesse


  • Interesse - vi har stor interesse i, hvordan det går med vores killinger. Så vi håber, du vil holde os opdaterede med, hvordan det går derhjemme og hvordan dit nye familiemedlem udvikler sig 💕


  • Ligeledes hjælper vi gerne med støtte og gode råd; løber vi tør for viden kan vi henvise dig videre mhp den rette hjælp



Killingen er hos os forsikret hos Agria. Når killingen flytter er den forsikret de næste 30 dage, hvorefter du har mulighed for at overtage forsikringen. På den måde er din killing dækket godt ind fra starten og resten af livet. Vælger man først en anden forsikring og vil tilbage til Agria på et tidspunkt, kan katten ikke dækkes lige så godt, som havde den været forsikret uafbrudt. Dette er ingen salgstale for Agria. Det er blot, hvad vi selv bittert har måtte erfare med Eddie.